Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.

Forside » Produkter » Cosben - Extension Sticks

COSBEN EXTENSION STICKS

Hos Scanbolt A/S forhandler vi med 2 typer af forlængerarme fra Cosben til gravemaskiner, nemlig: Extension stick, også kaldet PBS, samt Gooseneck Extension stick med forkortelsen PBG. Begge forlængerarme fra Cosben fås i flere længder og udformninger samt er designet og konstrueret efter europæiske standarder. Med forlængerarmene monteret på din maskines skifte eller hurtigskifte vil du få mulighed for at udføre en lang række opgaver, som du ellers ikke ville kunne udføre uden den ekstra rækkevidde.


Køb en forlængerarm til dine gravemaskine fra Cosben her

Ved at købe en forlængerarm til din gravemaskine kan du effektivisere en lang række opgaver, hvor pladsen er begrænset, underlaget er besværligt, eller hvor der er påkrævet længere rækkevidde for at nå. Forskellen på PBS og PBG er, at den førstnævnte er en lige forlængerarm, hvor den anden har en bøjning.

PBS-forlængerarmen fra Cosben er let at montere direkte på din maskines skifte og er oplagt til opgaver som gravning på bakker, undervandsgravning, fundamentgravning og nedrivning. Ved at benytte den lige armmodel kan du opnå samme rækkevidde som maskiner adskillige vægtklasser over, hvilket kan være yderst anvendeligt ved arkitektoniske projekter, hvor de fysiske omgivelser begrænser tilgangen for større maskiner.

Ligesom PBS-forlængerarmen er Cosbens PBG-forlængerarm utrolig nem at montere og anvende. Gooseneck-armen leveres både til maskiner med eller uden hurtigskifte. Den bøjede arm er ideel at montere på den gravemaskine, som anvendes til sorterings- og løfteopgaver med hydraulisk greb, hvor der er behov for maksimal fleksibilitet og rækkevidde, når der skal dykkes ned i fx containere. Gooseneck-armen er ligeledes yderst brugbar til skov- og tømmerarbejde i diverse sorterings- og lastningsopgaver.

Scanbolt A/S er specialister i udstyr til gravemaskiner

Hos Scanbolt A/S er vi specialister i at finde det rette udstyr til et væld af gravemaskinemærker med vores mange års erfaring i branchen. Du skal derfor være mere end velkommen til at kontakte os, hvis en af vores forlængerarme fra Cosben har fanget din interesse, og du ønsker at få et uforpligtende tilbud. Vi forhandler desuden også Cosbens teleskoparm, der er oplagt til opgaver, som kræver hurtig gravning på store dybder ved fx fundament- og drængravning.

Hvis en af de ovenstående forlængerarme har fanget din interesse, eller du ønsker at vide mere om noget andet af vores maskinudstyr, skal du ikke tøve med at kontakte os. Det gør du via vores kundeservice på tlf. +45 4844 8330 eller mail info@scanbolt.com, hvor vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.